Forside



Nyt og kreativt (oprettet februar 2009)
Dette bliver mest om håndarbejde og lidt fra haven


Dette bliver en side hvor jeg vil skrive om alle de måder jeg er kreativ på. Som livskunstnere er alt vi laver med hænderne jo kunsthåndværk.

Her vil også komme noget om hvad jeg ellers er optaget med, - og ja det bliver som det bliver og vil forandre sig, som jeg forandrer syn på ting og sager. - Du er velkommen til at følge med i min gøren her.

Jeg er vokset op med håndarbejde, kunne strikke da jeg kom i skole.
Gennem årerne har jeg været rundt om mange former for håndarbejde, knipling, hækling, ja vævning fik jeg også prøvet.
Det blev meget i perioder at jeg lavede fx perler og så kunne der gå en del år før jeg igen syede perler. På samme måde med strikketøj, det er blevet en del forskelligt, men også i perioder.


Jeg bruger denne "strikke-ordbog" når jeg stikker engelske opskrifter.- I det hele taget er der mange gode råd og forslag på På Pinden


Jeg er med i et par kreative forum på nettet:

Det danske forum: Kreativsiden
Det norske forum: Hobbyboden
Jeg er rigtig glad for at være med i disse fora og har fået utrolig megen hjælp og støtte. Måske var det noget for dig.

er jeg ElseM
Ravelry er et gratis internationalt forum, hvor du skal registrere dig.








17. september 2011

Det har været en noget blandet tid, så jeg har ikke været så aktiv med at skrive her. På mange måder har det været en flot og lærerig sommer, men nogen gange ville man jo have handlet anderledes hvis man vidste, hvad der sker senere.

Så vi har valgt at afvikle alt her i Sverige og flytte til Spanien. Og det glæder jeg mig til selvom det er en underlig tid lige nu.

Sommeren har været præget af at vi købte den båd og vi har da haft nogle dejlige ture og jeg har nydt at komme ud på søen. Da vi skulle til at sætte "Til Salg" skilt i den, ja så blev der problemer med motoren, som vi troede var så fantastisk, og nu er den på værksted. Og skal afhændes, tiden vil vise hvordan det går. Der er jo også lige et hus og en bil der skal afhændes. Ja, jeg ser frem til at dette er overstået. Egentlig oplever jeg, at det med at "eje" er at være bundet.




20. august 2011

Så er jeg blevet færdig med en Snorri.
Jeg kan lide sådan noget mønster med snoninger - efter en tid er det enkelt at strikke, uden at man skal kigge i et mønster eller diagram hele tiden.
Der blev også et par pmatchende sokker:
og









30. juli 2011

Ja jeg er kommet i sokkemodus - og det er da blevet til nogle stykker:


Og så lige et Bindesjal med lue:

Vi har også fået gjort noget ved bedet, så der nu er kommet orden på det. Jeg måtte erkende at tiden var inde til at få afsluttet det projekt, vil ikke have så mange uafsluttede ting i gang. Det blev nogle Rhodendendron og nogle røde roser, så må vi se hvordan de trives, og der er også kommet dækbark på.








9. juli 2011

Det blev så endnu et rødt sjal strikket fra nakken og ned, først lavede jeg det uden kant, men fandt ud af at jeg ville have kant på, og det gjorde en forskel:
og




6. juli 2011

Vi tilbringer en hel del tid på båd og ude på en lille ø uden el og vand, hvor der bare er pragtfuldt at være. Øen er ubeboet, der er 1 fyr og en gammel fyrmesterbolig, det er alt. Heldigvis har en bådklub lejet boligen og der er anlagt brygger - og jeg nyyyder at være der.

Her kommer et par bilder fra øen:


Dette var udsigten fra båden den anden morgen, totalt blikstille vand - pragtfuldt





23. juni 2011

Jeg har en tid gået rundt om Kællingesjalet og haft lyst til at strikke det, men de border der skal strikkes, gjorde at jeg udsatte det, - nu er det så strikket, og jeg syntes det er et flot og dejligt sjal - men de borter........






12. juni 2011

Da jeg havde strikket jakken, og havde mere garn, gik jeg i gang med denne Top-Down Vest (strikkefastheden passede fint med dobbelt Arwetta)


- jeg ville have haft ærmer, men det var der ikke garn til. Om jeg kommer til at gå med den, næppe, jeg havde lyst til at strikke den, ikke bruge den

Jeg har en tid kendt begrebet "Moebius", og fik da lyst til at prøve den teknik, - og fandt denne side (Ja "På Pinden" har mange gode råd og anvisninger)



Den blå var første forsøg med Moebius, og så lavede jeg jo lige et sæt med hals og lue til mig selv, men så er det rødlige Arwetta også brugt.





31. maj 2011

Jeg har haft noget garn liggende en tid, som jeg ikke rigtig kunne finde ud af hvad jeg skulle strikke af, men nu har jeg så fået strikket det op i 2 sæt til hjemløse. Hvor er det herligt at jeg kan hjælpe andre ved at hygge mig med strikketøjet.

Det første sæt er et halstørklæde i Woodland, som jeg syntes er et flot mønster og rigtig godt til tørklæder enkelt og nemt at lære. Huen er et mønster jeg har brugt mange gange - fra bogen "Romatisk Country Strik", det er faktisk det eneste jeg har strikket fra den bog.



Det næste sæt er strikket i noget garn der også bare lå og lå. Jeg startede med sjalet i ren ret og valgte at lege med "slå om 2 ret sammen", det blev faktisk til en hel fin mønsterbord. - og hatten er samme mønster som den anden, så denne fik en hæklet blomst på.







18. maj 2011

Jeg vandt på et tidspunkt dette Kit til "Det Halve Minikongerige" fra Markno


og nu har jeg også fået det strikket ;-) Det er mere et sjerft end et sjal - og jeg syntes der er mange teknikker til så lille et projekt, men det var også sjovt at prøve nye teknikker.
Først strikket stykket i midten i ren ret, så tages der masker op langs kanten og så strikkes bølgemønsteret, derefter strikkes der takker hele vejen rundt og til sidst afsluttes med hestetømme foroven. - så en god måde at lære nye teknikker på.






27. april 2011

Ja her den anden dag blev jeg færdig med en lille pigekjole til Letland

Det var helt sjovt at strikke en lille kjole, jeg har ikke børn så det er ikke meget jeg har strikket så småt.

I dag er jeg så blevet færdig med min Jakke i dobbelt Arwetta, opskriften er Banana Tree Cardigan , jeg syntes den er enkel og flot. Jeg var ikke vild med det "banan-mønster" så jeg har lavet en fletning i stedet, det er mere mig. - Og nu har jeg en dejlig jakke/trøje.
Garnet er Arwetta Classic, det er vel egentlig et strømpegarn (meget uld og lidt andet), men jeg syntes det er utroligt godt til tøj.







15. april 2011

Så er vi kommet hjem fra en tur Vestlandet i Norge, det var et rigtigt vestlandsvejr (regn og blæst), men jeg fik da strikket nogle halse.


de hvide er til Vikingetrøjerne, og de andre til Letland alt er i Superwash. Jeg kan lide denne opskrift jeg syntes den er rigtig god både under jakke og genser

Og så fik jeg købt det garn jeg manglede til kanten på det hæklede tæppe, så nu er det også blevet færdigt.


Gæstesengen 160 x 200 og tæppet passer fint, jeg troede det ville blive 140 x 200. Det er i ren ull og hæklet på pind 6. - Vægt 2 kg så det er tungt og varmt




16. marts 2011

Så er foråret kommet, selv om der stadig ligger noget sne hist og pist og der er frost om natten, se selv



Jeg har plantet klyngen mellem 2 Syrenbuske, så jeg ved, hvor jeg skal kigge, men hvor er det dog dejligt at se at foråret er her.

Nu er Stjernesjalet så blevet færdigt, og jeg syntes det er flot. Sjalet hedder også hedder Revontuli




Jeg har siden efteråret lavet firkanter til et tæppe, nu har jeg lavet 7 af 9 baner, og skulle LIGE se hvordan det ser ud - her kan du se med:



Det er også blevet til et par børnetrøjer til Letland, det er mange år siden jeg sidst strikkede i den størrelse







28. februar 2011

Ja så kan forår og sommer godt komme, jeg er færdig med vinterens strikkeprojekt - 2 Vikingetrøjer.



Jeg syntes den er utrolig flot i sort og hvid. Denne kontrast fremhæver mønsteret utroligt godt.
Jeg har lært at strikke flerfarvet ved at strikke disse trøjer/jakker. - Og lært at montere "sy og klip op", ja, learning by doing, er en god måde at lære på.
Så nu er det på tide, at jeg bruger tid på Stjernesjalet, jeg startede på i efteråret. - Det har været lagt til side for Vikingerne, så nu vil jeg strikke på det.





15. februar 2011





Jeg tog dette billede i morges, ja jeg har noget med solopgang og solnedgange ;-)
Lyset er bare så flot, og dejligt at se at det bliver lysere - sammenlign med bildet 31. 12.





31. januar 2011

Jeg er jo i gang med Vikingetrøjen til ham, men da jeg så denne opskrift på Ravelry, skulle jeg da lige prøve den; og da det skulle være TVstrik, blev det med glatte felter.

Her er så min udgave



Ja, jeg strikker en del på dan næste Viking og nu ser den sådan ud;





Da jeg tog min egen Vikingetrøje af pindene d. 22. december, slog jeg op til ærmerne på hans, og de blev færdige tidligere i måneden.








31. december 2010

Jeg tog dette billede ved 8-tiden i morges.








29. december 2010

Jeg blev helt færdig med Vikingetrøjen i går - fik den syet og klippet i søndags. Og i går blev jeg færdig med monteringen.
Jeg er både glad for den og stolt over at have færdiggjort denne fine jakke/trøje. - Det har været et stort arbejde og jeg har stået over for flere udfordringer, - i mønsteret står der intet om at jeg skal bruge masker til at sy og klippe i til ærmet.
Godt man har internettet og kan få den information man har brug for. - Det er første gang jeg monterer med at sy og klippe i det strikkede, men det er gået fint.
Jeg fik et fif om at bruge bagepapir under når jeg syede, det kan let fjernes efter.

og

Helt klart er dette årets projekt for mig, og jeg er glad for at jeg ikke overvejede så meget, men bare gik i gang, og der bliver en mere i sort og hvidt. Ærmerne er på pinden ;-)

Ellers er det jo vinter også her, ikke fordi vi har fået så meget sne, der ligger ca 20-30 cm. Men det har været koldt, vi har haft en periode på en uge eller mere hvor det lå ned mod minus 20 kolde grader. Det er jo mere end luft-varme pumpen klarer så el-ovnene har kørt i opholdsrummene og værkstederne har stået tomme.
Her ved helgen steg det 10-12 grader så nu er det mere omkring minus 10 end minus 20, det er en forskel der kan mærkes.

Det virker som om der er kommet flere fodringssteder for fugle efter juleaften, de kommer ikke så meget, og er blevet mere kræsne... Helt fint for mig, det vigtigste er at vores flyvende små venner har det godt.


20. december 2010



Ja nu har jeg lukket til halsudskæring, så jeg skal til at strikke frem og tilbage med 2 farver og mønster. Det syntes jeg ikke er tillokkende, strikke vrang og mønster med 2 tråde foran strikketøjet - nej tak.

Så nu er det på tide, at lære baglæns strik - så jeg kan strikke ret tilbage i stedet for at strikke vrang, så får jeg garnet på den rigtige side, så det skal jeg have lært mig nu.

Så er det godt jeg også er i gang med et Stjernesjal, det er nu nemmere at øve sig i baglæns strik, når der kun er 1 farve. Og så vokser sjalet jo også lidt.

Selvfølgelig virker det underligt, men hvordan føltes det ikke i sin tid, da jeg begyndte at strikke de der underlige ret- og vrangmasker(?) Jeg ved jo, at det bliver nemmere med øvelsen, så det er bare at fortsætte.

Jeg oplever, at det vigtigste er at holde tråden OVER pinden, ligesom man gør i vrangmasker - ellers vender den forkert. Så det skal jeg nok få rutine i og en skønne dag kan jeg ikke forestille mig at strikke vrangpinde.


Ja jeg har da også et TV-strik, et halstørklæde i halvpatent, dels får jeg lært at strikke halvpatent, dels har jeg et slappe af /se TV strikketøj - herligt.




8. december 2010

Nu må det vidst være på tide, at jeg viser noget af det der sker og ting der er blevet færdige siden sidst.

Jeg vil starte med at vise et par af vores små gæster. Jeg har i år sat mejsekugler på kanten af terrassen, dels får fuglene mad og dels får jeg et herligt syn - bare se her..........

og

Herligt at se hvordan de fjerner frøene for at få fat i fedtet - ja, jeg nyder at se vores vingede venner


Mit store vinterprojekt er Vikingetrøjer



Jeg startede på min egen i september i rødt og hvidt garn.
Det er nyt for mig at strikke flerfarvet mønster, ligesom jeg heller ikke er kendt med at klippe op og montere; - men det varer da noget inden jeg skal til at sætte saksen i strikketøjet.

Her er lige et par bilder af hvordan trøjen ser ud nu, ærmerne er jeg lige blevet færdig med i dag.

sådan ser trøjen ud endnu - og ærmerne

Jeg vild med Grapewine og har strikket en mere denne gang i strømpegarn, - der bliver nok flere af dem.




24. septembewr 2010

Så er jeg blevet færdig med hjemmetrøjen, den er strikket i det samme strømpegarn som Buttercupen

.

Det har været et projekt hvor stædigheden kom til sin ret, for jeg ville "hellere strikke noget andet"
men nu er den færdig og dejlig varm, praktiskt at en hjemmetrøje kan gå i vaskemaskinen.




10. september 2010

Jeg fik lyst til at strikke mig en jakke i superwah uld, og fandt dette mønster på Ravelry



Jeg er rigtig glad for den og så fandt jeg jo ud af at lave sjalskrave - herligt at lære og finde ud af mere


Jeg har også fået strikket en mere af Grapewine, den er også i Drops Safran, men her lavede jeg mønsteret større og på ærmerne.






20. august 2010

Jeg har en tid haft lyst til at strikke Buttercup Ravelry link

Den første blev i noget strømpegarn og den ser sådan ud:




Jeg skulle bruge en mindre pind til halsudskæringen, og den blev ramt af ferielukning - så jeg gik da lige i gang med Grapewine Ravelry link


Denne er i Drops Safran, og jeg kommer sikkert til at strikke flere af denne model.




Her får du lige et par bilder fra mit hobbyrum, det er et spisebord jeg har fået ind, så nu er der god plads til symaskinen.

og




18. juli 2010

Nu er blusen i vævestrik blevet færdig, og jeg er rigtig glad for den.- Det er første gang jeg strikker vævestrik, der jo er en enkel måde at strikke flerfarvet på.



Huen i dobbeltstrik er ikke vokset, da jeg var mere bidt af vævestrik og så gik jeg i gang med et sjal mere, men den skal nu nok blive strikket færdig, den også. - Den mistede interessen og er pillet op.




28. juni 2010

Da jeg har fået et par potteplanter mere efter vi kom hjem i foråret, og skulle jeg finde en måde, så de får vand, når vi ikke er her.

Jeg læste om, at man kunne komme vand i et glas og så give blomsterne en snor, - så de selv kunne hente det vand, de vil have. Og det skulle da lige afprøves


Det fungerer fint, så det bliver nok fast fremover. En enkel måde til grønne fingre.



Jeg er også kommet i gang med nogle nye strikketeknikker/mønstre.

Jeg læste om Dobbetstrikning, så nu er jeg i gang med en hue hvor der er en hue på hver side, når den bliver færdig.




Da jeg læste om vævestrik, skulle det da også lige prøves, så nu er jeg i gang med en bluse i vævestrik.
Herligt, flerfarvet på forsiden og stribet på vrangen.

Vævestrik - hvordan




8. juni 2010

Denne lille fyr mødte jeg da jeg var ude og grave i haven i dag, h*n lå nogle få meter fra hvor jeg holdt på.




Nu ser der sådan ud i bedet foran huset, det bliver et forandrings bed i år, så skal der lægges fiberdug osv til efteråret.





Nu hvor jeg ikke skal hækle tæppe af garnet har jeg jo masser af garn til andre ting.

"Baktus" er et meget enkelt sjal/tørklæde - mans starter med ca 5 masker, tager en ud i begyndelsen af hver 4/6 pind og strikker til man har omkring 50 masker, så tager man ind på samme måde som man har taget ud (hver 4/6 pind) til man har det maskeantal man startede med. (dette er bare et resume af opskriften, der ligger flere steder på nettet.) For mig er dette fint til TV strik


3 stk Baktus


en halsdisse og hårbånd - det går jo hurtigt i tykt garn



1. juni 2010

I vinter begyndte jeg jo med at strikke Raspberry Chevron Afghan tæppet.
Det er i baner kun 29 masker af gangen, det syntes jeg var passende. Nu er banerne blevet syet sammen, og tæppet fik en tur i vaskemaskinen på 30 grader. Jeg havde mere af garnet, så det blev til en pude også, - her er sættet som passer helt fint til sofaen.



Da jeg var i Norge, købte jeg garn for at lave et tæppe i bedstemorsfirkanter, men garnet var for tykt til det, så jeg lavede disse 2 puder ud af firkanterne.



Jeg har også fået strikket en trøje til mig selv i noget mixet uldgarn, der mangler knapper, men her er den





30. april 2010

Da vi kom hjem lå der sne overalt, men allerede efter en uge var det meste væk.

Vi kom jo hjem lige til foråret, så helt klart går det meste af tiden i haven. - Det gamle Staudebed, der var en blanding af Stauder og græs har irriteret mig længe, så jeg startede med at klippe det helt ned, først de visne Stauder og så det tørre græs.


Og så er det ellers fortsat med det bed, jeg gik i gang med at grave jorden væk, så det kom ned i højde med græsplænen, - det gav nogle overraskelser, - for det viste sig at der var sten/fjeld ca et spadestik nede. - Klart må det frilægges så jeg kan se hvad der er og ikke er -

der er sten ved det grønne, og der hvor jeg har gravet til.

Vi fik også fjernet de gamle tømmerstokke, der var brugt som kant på bedet. Flere var levende myretuer......

Det har været planen at ændre bedet til efteråret, men det bliver nok ændret løbende over sommeren, - jeg forestiller mig, at det bliver i flere højder, for terassen hviler jo på bedet øverst, og nede er der sten/fjeld som jeg har lyst til at frit-lægge. Jeg kunne også forestille mig noget med sten og vand, - det vil vise sig hvad det bliver og bliver ændret til.



Jeg har også kigget nærmere på det Stenbed jeg har haft lyst til et par år. Bedet er foran gruppen af velvoksne Fyrretræer.

Dette er en midlertidig markering, for at se hvor stort det bliver og hvor det skal være. Jeg har lyst til at bruge rigtigt store sten til kanten af dette bed.

Der står en Kristtjørn og der er et par rødder fra træer vi har skåret ned. Helt klart skal der jo plantes noget i denne hule rod.




2. marts 2010

Så har jeg fået det første sjal til Stickhjalpen færdig

Da vi rejser hjem til Sverige i slutningen af marts og kommer hjem kl ca 05, har jeg valgt at strikke et sæt til han skal køre hjem, alt varmt tøj er jo hjemme, vi rejste herned 12. september og havde planer om at rejse hjem til maj = ingen brug for varmt tøj, - men nu bliver det slutningen af marts såe....



Jeg har også fået strikket et Nordisk Sjal til mig selv(?)

Resterne af blåt og rødt blev til denne skuldervarmer også til hjalpsticken

Jeg er også gået i gang med at strikke et slumretæppe - valget faldt på Rasberry Chevron Afghan

Det er et tæppe der strikket i baner, så jeg ikke skal sidde med hele tæppet, men kan strikke en bane af gangen, herligt - her er fra starten



15. januar 2010

Ja, jeg havde jo meldt mig til "10 shawl in 2010" på Ravelry

Så 1. januar kom der gang i strikning af sjaler, det første jeg fik færdigt var et Nordisk sjal til en veninde i Norge.
Det er dette i Evilla garn.

Og dette sæt i Kauni til gutten

Det næste sjal blev Multnomah i Kauni det er resten af garnet der ligger ved siden af



2. januar 2010

Selv om vi tilbringer vinteren på Gran Canaria, så er her så fodkoldt (stengulve), at jeg i romjulen begyndte at strikke filtede futter.

Sådan så første par ud før filtning
og sådan så de ud efter filtningen
Og sådan kom mine til at se ud



2009




13. december 2009

Det er jo nok på tide, at jeg viser lidt mere af hvad jeg har strikket.

Jeg havde bedt min svigerinde tage 1 kg bomuldsgarn med, da de kom omkring 1. november - så det er blevet til nogle sommerbluser, det får jeg jo brug for her i syden

Jeg havde set dette sigsagmønster, så det skulle da lige prøves, desværre rendte katten med målet så den første bluse blev for bette - så var det jo bare at strikke en mere der passede

den bette bluse

den der passer mig


Mens jeg strikkede den sigsagbluse, der kom til at passe - så fik jeg ideen til en bluse i bølgemønster.
Så skulle jeg jo bare, finde ud af rigtigt maskeantal - og senere raglanindtagningen, den drillede lidt, men det gik
Det blev så denne: som jeg er rigtig glad for.


Det er også blevet til nogle flere sjaler:


Nordisk sjal i Kauni 8/2

kevat sjal i tyndt garn



23. oktober 2009

Ja, så er tiden vidst inde, til at jeg lægger et par billeder ind af mine kreationer i lace garn.
Jeg havde læst om lace strik - men aldrig selv prøvet det, før jeg her i sommer fik noget garn hjem og så gik i gang.

Det første jeg strikkede var denne lille stola eller tørklæde. Og indtil videre er den det eneste der er blevet blokket (udspændt mede knappenåle)


Lille stola/første lace strik

- Jeg havde kun brugt halvdelen af garnet (50 gram)


Det blev et sjal af resten



Jeg havde kigget meget på de fine sjaler andre havde strikket både i lace og andet uldgarn. Det var især "Islandsk Brudesjal" også kaldet "Nordisk sjal" jeg blev mere og mere vild med.
Så der kom en dag hvor jeg købte mønsteret og fik bestilt garn hjem, og så kom jeg endelig igang med det sjal. Og ja, jeg er lige nu ved sjal nr 3 - i brune farver, og det er bestemt ikke det sidste, jeg strikker i dette mønster.
Her kan du så se de 2 første jeg har strikket.



Det første Nordiske sjal


Nordisk sjal i rødt (nr 2)



28. august 2009

Tomatbed
Det sidste projekt er et tomatbed. - Jeg husker fra jeg var teenager at mine forældre dyrkede tomater på friland. Så nu vil jeg da prøve det. - Det jeg husker som vigtigt er, - at de skal stå på en lun plads op af en mur, og naturligvis at de fik vand nok. - DET lyder jo meget enkelt..

Her er væggen op mod garagen helt sikkert den luneste plads. - Så der er de blevet sat. - Så må vi se hvordan det går

26. juni 28. august



Tomatplanterne er vokset og der er kommet tomater på, men de er irgrønne, så vi har taget dem ind for at få dem til at modne, - det er nok for nordligt til frilandstomater her.




15. august 2009

Så er det næste sæt gardiner kommet op at hænge:

og
Så må det vidst være nok hæklede gardiner for i år


26. juni 2009

Denne trøje blev færdigmonteret inden vi tog til Norge i maj, og i går kom der så knapper i - så nu har jeg et herligt sommersæt i hvidt.


og sammen med sommerblusen er det jo et fint sommersæt i bomuld.


Haven

Her kommer noget om hvad jeg er gået i gang med, og hvad jeg har af planer for tiltag i haven. - Huset blev købt omkring julen 2007, så sommeren 2008 handlede også om at se "hvad der var hvor".
Huset ligger tilbage på grunden, der delvis er naturgrund, her er også en gammel jordkælder hvor jeg er i gang med dette rodprojekt:

roden Jeg har planer om at frit-lægge denne rod, der er foran den gamle jordkælder

Jeg har lyst til ar lave et stenbed foran denne gruppe af velvoksne Fyrretræer



1. maj 2009

Før påske faldt jeg for dette herlige garn -Håndfarvet Alpaca garn - ægte håndfarvet garn - et garn der bliver farvet i Sydamerika, hvor garnet jo produceres.

I det hele taget tiltaler et projekt som MIRASOLKOLLEKTIONEN mig, - hvor man gennem at købe garnet, støtter skolegang for børnene, der hvor garnet produceres.


Jeg valgte en farve til dette sjal - som jeg har lyst til at lave en hat til.


Så kom påsken, det blev sokker og opstart på næste gardin.

Efter påske så jeg opskriften på denne bluse - og den MÅTTE jeg bare have. Det er det samme garn, som jeg hækler gardiner i. (Merceceret bomuld)



marts 2009 - Hæklede gardiner

Her efter jul fik jeg lyst til at hækle gardiner til vinduerne. - Jeg blev klar over, at jeg har boet her et år, så nu bor jeg her, der går et år fra jeg flytter ind, til jeg virkelig bor der. - Så jeg kiggede på opskrifter og fik købt garn og opskrift og er nu i gang med at hækle .

22. marts
SÅ er stuegardinerne færdige og kommet op. -

Hvor er jeg glad for dem, de giver mig en helt speciel følelse af "hjemme" at her hører jeg til, men vel også derfor jeg har hæklet dem.

og
så må sol og sommer gerne komme - for i dag sner det


Det er første gang jeg har hæklet gardiner, men det bliver helt sikkert ikke sidste gang. - Det gav helt sikkert mersmag.

denne gardinkappe til disse vinduer i gavlen på 1.sal

7.marts 2009
nu er jeg færdig med det første gardin (med døren) ca 2,20 - så nu skal jeg i gang med det sidste af disse 2 gardiner.





7. marts 2009
Jeg så noget mixet strømpegarn og fik jeg lyst til at strikke sokker, - jeg tror det er over 20 år siden jeg sidst strikkede sokker og de var ikke fodformede.

Det første par fodformede sokker .
Og 12. marts kom disse






Februar 2009
I gang efter mange års pause På et tidspunkt fik jeg lyst til noget andet end at sidde og hækle, og kiggede meget rundt på nettet efter opskrifter. Da det er en del år siden jeg sidst har strikket andet end et par klipfisk/halsdisser. Så ville jeg starte med et sjal.

Der hvor jeg køber hæklenåle og strikkepinde så jeg dette garn

det endte med at blive dette sjal

Jeg havde afgjort ikke forventet den farvefordeling, men i stedet for mixet i blåt og rødt - var der en stor mængde brunt garn - så det skal jeg ikke have mere af. -



December 2008

Perlesyning lærte jeg da jeg var i 20erne, jeg kom i et hjem hvor mor og datter havde gået til perlesyning. - Halskæden har jeg aldrig set et mønster til, men har lavet en del af dem gennem årerne..

Her i efteråret fik jeg så lyst til at lege med perler igen, og det blev så denne halskæde til mig selv, og perledugen der blev en gave.




Perlekæde

Perler på tråd
Perledug

Perler på tråd