Mine tekster

Hjem

Tekster

Leg med ord

Tekst: Else Mortensen

Teksterne

Kom og leg med mig
Alt er jo et
I dette nu
Et øjeblik – en evighed.
Et enkelt ord

	Kom og leg med mig Lad os guder mødes Lad os indtage vores positioner Lad os fylde vores universer Med skabelsens glæde Med skabende fryd og leg Kom og leg med mig Kom og skab med mig Ikke vær så alvorlig Dette er jo for seriøst Til at kunne tages alvorligt Kom og leg med mig Kom og skab gennem leg Kom og fryd dig over nuet Kom og rejs med mig Rejs ind i det mindste blad Rejs rundt i blomstens duft Rejs rundt i solsystemerne Rejs ud i de yderste universer Spil bold med planeterne Kom og leg med mig
	Alt er jo et Intet er adskilt Intet er fremmed, Om jeg trækker vejret ud Eller jeg trækker det ind Den luft jeg puster ud Den luft jeg ånder ind Er jo også mig Hvordan kan jeg tro At jeg er adskilt fra nogen At jeg er adskilt fra noget At noget ikke er mig For en hver person Et hvert levende væsen Er jo også mig Rejser jeg ind i mine celler Så er det jo mig Rejser jeg ud i universerne Så er det jo også mig Jeg er et med alt der er Jeg er også alt der er Jeg er jo gud Jeg er jo skaberen af mit liv Jeg er jo verdensmester I at være mig Ingen i universet er bedre Til at være mig Jeg er mesteren Jeg er guden i min skabelse
	I dette nu Er tiden samlet Fortiden og fremtiden Er begge indeholdt I dette nu Det jeg vil læge Det jeg vil ændre Det der skete engang Er også del af dette nu I dette nu Kan jeg heale Barndom og ungdom Tiden for længe siden Er jo i dette nu I dette nu Er alt tilgængeligt Da tid er en illusion Så eksister alt i dette nu Fortid og fremtid Er netop nu I dette nu Kan jeg fylde Minderne med kærlighed Læge de sårede følelser Fra tiden for længe siden Alt er tilgængeligt Intet er for sent Intet kan ikke ændres For netop nu Er alt tilgængeligt i dette nu
	Et øjeblik – en evighed. Alt er indsvøbt i sneens hvide tæppe. Både det smukke og grimme er nu smukt at se på. Alle ujævnheder er glattet ud, alt er smukt. Over det hele lyser stjernerne, som vil de se efter, at alt er i orden. Måske nyder de bare synet? At jorden lige nu er så smuk, at se på. Hvad er nu det? Nogen kommer gående henover sneens smukke ubrudte flade. To voksne og tre børn, vandrer frem. Hvad oplever de? Opfatter de mon skønheden omkring dem? Eller bander de over sneen og kulden? Stjernerne lyser for dem, følger dem nøje. Hvad ser de? Det mindste barn er en lille pige. Pludselig - i et nu - sker der noget. Hun oplever, at stjernerne hilser netop på hende. Endelig er der én, der er åben for kontakt. Stjernerne glæder sig. Hun fatter at stjernerne er hendes venner og fortrolige. At både hun og de, er del af det samme univers. Rækker hun hånden ud, kan hun nå dem, de er der for hende. Så lille hun end er, opfatter hun, at alt i universet er en enhed. Hun forstår at hvad der end sker i hendes verden, er hun en del af universet, og det af hende. Stjernerne glæder sig, endelig er der én, der fatter, at hun ligesom stjernerne er en del af et helt og ubrudt univers. For hende - var det et øjeblik - en evighed

Et enkelt ord

Ordet virker ikke i sig selv hverken anmasende eller prangende, for slet ikke at sige provokerende.

Tvært imod syntes mange mennesker, at det ordet står for, er en særdeles tiltalende egenskab. - Ja, nærmest en dyd som det er, velset at have. Man bliver da heller ikke særligt populær, når man frasiger sig denne egenskab.

At påtage sig martyrrollen er ikke nogen heltegerning.
Oftest fremlægges det, som om livet ikke har givet personen noget valg. At det er hans/hendes tunge lod - her i tilværelsen. Meget ofte syntes man, at der er al mulig grund til at beundre det, for den måde de tackler deres barske livsvilkår på.

Mange er da også blevet chokerede, når jeg har fortalt dem, - at det menneske jeg har denne følelse overfor. - Han eller hun har samme magt over mig, som én jeg er fysisk bange for...

Medlidenhed: Er den indbyggede sidegevinst ved alle martyrroller. Samtidig forlener(udstyrer) den personen med en utrolig magt over de nærmeste. Især børn er prisgivet denne vold/magt.

Magtudøvelsen foregår under dække af pæne betegnelser. "Det er vel nok synd for..." - "Det er vel nok godt, at han/hun har dig til at hjælpe..." - "Det kunne bare mangle andet, end at du skulle hjælpe din stakkels mor/far..."

Ja, overgrebene er utallige både fra martyren og omgivelserne, ligesom indpakningerne som regel lyder tilforladelige.

HVIS børnene en dag får styrke til at sige fra og begynder kampen for at løsrive sig fra den vanvittige psykiske vold, som de er dresseret med. - Så møder de nye problemer. Dels ønsker de færreste at se hvilke realiteter, der gemmer sig bag martyrrolle/medlidenhed.

Ofte vil dem der ønsker at frigøre sig fra tyranniet, - ikke alene skulle kæmpe med den dårlige samvittighed. - Som har været en hjørnesten i dressuren, men der ud over - skal de også klare alle stikpillerne fra andre. - Som f.eks. "Hvordan kunne du dog gøre det?" - "Tænk dog på at din far/mor har brug for dig." - "Du må være hjerteløs, når du kan gøre det." osv. osv. osv. - De vil blive kaldt (eller betegnet) som onde, hensynsløse, utaknemmelige, osv.

Undskyld jeg spørger dumt: "Er forældrene ansvarlige for børnene; eller er forældrene børnenes ansvar?" - Ja, jeg spørger bare.